Mit navn er Cecilie, og jeg er underviser hos GoTutor. Jeg brænder for at hjælpe elever med at udvikle sig fagligt og skabe positive læringsoplevelser.
Jeg er uddannet folkeskolelærer med linjefag i dansk, kristendomskundskab og historie. Tidligere har jeg undervist i seksualundervisning gennem UTU (Ung til Ung), hvor jeg i tre år formidlede vigtige emner til folkeskolens ældste klasser.
Min tilgang til undervisning er præget af relationer, variation og engagement. Jeg tror på, at den bedste læring sker, når undervisningen er spændende og tilpasset den enkelte elevs behov – derfor benytter jeg forskellige metoder og arbejdsformer for at gøre stoffet levende og tilgængeligt.
Derudover er jeg certificeret ordblindetutor gennem GoTutor, hvilket giver mig de rette værktøjer til at støtte ordblinde elever i deres læringsproces.
Jeg glæder mig til at møde jer og hjælpe jer med at nå jeres mål!