Jeg hedder Frederikke, og jeg har lige færdiggjort min STX-uddannelse og tager nu et sabbatår. Jeg har haft en international linje på mit gymnasium, og har derfor arbejdet med en del engelskfagligt materiale. Derudover har jeg altid været utrolig glad for faget dansk. Jeg er en meget glad, positiv, og imødekommende pige. Jeg har et godt overblik og er god til at organisere, både min tid og opgaver. Jeg har før arbejdet med børn i alderen 5-12 år, da jeg har været gymnastiktræner i 3 år. Derfra har jeg en god forståelse for børn i forskellige aldres behov og metoder til at begge parter taler samme sprog.
Som underviser stræber jeg efter at skabe et læringsmiljø, der både er trygt og inspirerende. Jeg møder eleven, hvor de er, og arbejder ud fra deres individuelle behov og styrker. Jeg er opmærksom, tålmodig og har en evne til at forklare komplekse emner på en enkel og overskuelig måde. Det er vigtigt for mig, at undervisningen tilpasses, så den styrker motivationen og selvtilliden hos hver enkelt elev, da det er nøglen til succes.
Jeg brænder for at hjælpe elever med at opnå deres fulde potentiale i både dansk og engelsk, og jeg elsker at se når folk udvikler sig, både akademisk og personligt. Vi vil sammen tilrettelægge undervisningen og finde frem til de metoder der bedst gavner din udvikling. For mig er det utrolig givende at kunne gøre en forskel og vende fag, der måske kan føles som en kamp, til noget positivt og interessant.
Jeg glæder mig til at lære dig at kende!