Hej, jeg hedder Ingrid!
Jeg studerer økonomi på Aarhus Universitet på 5. semester. Jeg har altid været glad for at lære og har en særlig interesse for naturfag, især matematik, fysik og kemi, som jeg havde på A-niveau i gymnasiet (STX). Derudover har jeg været lærervikar i folkeskolen, hvor jeg har undervist elever på alle klassetrin.
Ved siden af mit studie er jeg ungdomstræner i Aarhus 1900 Triathlon, hvor jeg også er koordinator for en svømmeskole for børn i alderen 5-10 år. Her har jeg arbejdet med undervisning, forældrekommunikation og ansættelse af trænere.
Som underviser går jeg op i at skabe en struktureret og overskuelig læringsproces, hvor undervisningen tilpasses den enkelte elevs behov. Jeg gør en dyd ud af at kunne forklare/lære tingene på mere end én måde, så undervisningen bliver varieret og forståelig.
Jeg glæder mig til at møde dig!