Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Christoffer og jeg er HTX-student fra Hillerød, hvor jeg havde studieretningen Matematik og Programmering. Jeg holder i øjeblikket et sabbatår, hvorefter min plan er at studere på IT-Universitetet i København.
Jeg har valgt at ville studere på ITU, fordi jeg interesserer mig meget for computere. Derudover læser jeg også en del digte på både engelsk og dansk. Det har været en god måde at øve mig i at holde min læsning ved lige, da jeg er ordblind. For at udfordre mig selv og mine sproglige evner i dansk, arbejder jeg deltid som formidler på Esrum kloster.
At være ordblind har lært mig, at jeg nogle gange, især i dansk, må knokle mere, arbejde struktureret og målrettet, men samtidig stole på, at selv når jeg laver fejl, kan jeg stadig nå de mål, jeg sætter mig for. Jeg er vant til at arbejde med forskellige undervisningsformer, så som visuel- og praktik undervisning, og det gør, at jeg kan give en god og informativ undervisning.
Jeg er tutor ved GoTutor, da jeg ønsker at hjælpe andre, der måske har svært ved engelsk og matematik. Gennem min interesse for computer har jeg skabt evnen til at skrive og tale flydende engelsk, selvom at jeg er ordblind. På grund af min linje på HTX har jeg en god forståelse for matematik og dens forskelige metoder såsom: problemløsning, bevis, begrebsafklaring og notation.
Jeg glæder mig til at møde dig!