Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Olivia, er 20 år gammel, og til daglig arbejder jeg som tilkaldevikar på en folkeskole.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg ved, hvor meget det kan betyde at få lidt ekstra hjælp – både for at blive bedre fagligt, men også for selvtilliden. Jeg er selv blevet meget gladere for skolen i gymnasiet, og det har lært mig, hvor meget faglighed og trivsel hænger sammen. Det vil jeg gerne give videre til de elever, jeg møder.
Som tutor er jeg tålmodig og god til at sætte mig i andres sted. Jeg har prøvet mange forskellige undervisningsformer – i folkeskolen, på efterskole og i gymnasiet – og jeg ved, at det er vigtigt at finde den måde at lære på, der fungerer bedst for den enkelte. Jeg er især stærk i sprogfag og humanistiske fag, og har altid en finger på pulsen ift. verdenssituationen.
Jeg glæder mig til at møde dig og finde ud af, hvordan vi sammen kan nå dine mål.