Hej og velkommen til min underviserprofil!
Min motivation for at undervise er at jeg gerne vil lære fra mig og gøre en forskel for de børn, der har brug for lektiehjælp. Jeg er en tolerant og hjælpsom person med en god portion tålmodighed.
En god undervisning er for mig en proces med at fornemme jeres barns behov og ved at stille opklarende spørgsmål undervejs i forløbet. Ved at være nysgerrig og undrende som underviser, kan det skabe basis for en mere legende tilgang til undervisningen.
En tryg og tillidsfuld atmosfære med basis for god læring er ligeledes vigtig i relationen med jeres barn, hvorfor jeg også bruger tiden på at lære jeres barn at kende ved at spørge ind til fritidsinteresser, søskende eller lignende. Dermed rummer et forløb både en pædagogisk og en faglig tilgang for at imødekomme hvordan jeres barn bedst modtager læring.
Jeg har tidligere undervist børn og voksne i klaver. Denne gang er det dansk, engelsk og musik jeg skal undervise i med basis i 0-4.klasse. Gennem god dialog med jer forældre og jeres barn får vi lavet et forløb, der er tilpasset de enkelte behov for læring i det pågældende fag.
Jeg ser frem til at møde min kommende elev!