Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Emil og jeg er en engageret person, som til daglig er i gang med en STX-uddannelse med studieretningen matematik og samfundsfag. Jeg tilbyder tutor/lektiehjælp i fagene matematik, biologi og fysik/kemi til elever i folkeskolens ældste klasser.
Jeg er venlig, imødekommende og positivt indstillet som menneske. Jeg har ofte hjulpet mine klassekammerater og er god til at lære fra mig.
Jeg har 3 mindre søskende og er god pædagogisk. Jeg har let ved at skabe en hyggelig stemning ved lektiearbejdet. Begge mine forældre er skolelærere og jeg har også gennem dem lært om at undervise.
Jeg har tidligere arbejdet som avisbud, svømmelærer på faste hold i Lyngby Svømmeklub, svømmelærer på Swimcamp i sommerferien, servicemedarbejder i Super Brugsen, tjener på restaurant Fortunen og en smule tømmerarbejde.
Jeg har undervist som frivillig hos Videnskabsklubben på Hummeltoftskolen gennem Novo Nordisk Fonden.
Jeg har gennemført 3 kurser for unge gennem Camp True North, hvor jeg har arbejdet med personligt lederskab, sociale evner og relationer i fællesskaber.
Jeg er uddannet i førstehjælp (2025), dykning, sejllads og jeg har kørekort. I min fritid spiller jeg guitar, klaver, synger i gymnasiets kor og hygger mig med mine venner.
Jeg er motiveret for at arbejde som tutor med nogle unge mennesker, hvor jeg kan hjælpe og støtte i grundlæggende færdigheder i matematik, biologi og fysik/kemi.
Jeg glæder mig til at høre fra jer!
Med venlig hilsen Emil