Hejsa og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Cecilie, og jeg bor i Århus med min kæreste. Til daglig er jeg i gang med mit første semester på læreruddannelsen. Mit hovedfag er matematik i 1.-10. klasse. Udover matematik regner jeg med også at vælge historie og billedkunst som undervisningsfag. Før jeg startede på læreruddannelsen, brugte jeg to sabbatår på bl.a. at arbejde i en vuggestue og børnehave, samt backpacke (næsten) verden tynd :-).
I min fritid elsker jeg at være kreativ, og finder altid på nye krea-projekter at gå i gang med. Ellers bruger jeg meget tid på mine venner og familie.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg udover selv at få en masse erfaring indenfor at undervise, også får lov at hjælpe nogle elever, der har brug for det. Personligt har jeg altid fundet det hjælpsomt, at få forklaret tingene på flere forskellige måder, for at kunne lære det. Jeg tror på, at en god underviser er en, der lytter til barnet og ud fra dette hjælper dem med at lære på den måde, der virker lige præcis for dem.
Jeg glæder mig til at møde dig!