Jeg er en glad og udadvendt pige, som skal ind at studere Engelsk Litteratur og Sprog her til efteråret, med målet om at blive gymnasie lærer.
Jeg har været lærervikar i skoleåret 2021-2022 på Langeskov skole under Klavs Lauridsen, og min passion for undervisning blev for alvor vækket under dette skoleår. Året forinden, og året efter, har jeg brugt på at rejse rundt i Canada, været au pair samt forbedret mit engelske. Derfor ville det være mig en glæde, at dele min kærlighed til det engelske sprog med flere unge mennesker og børn.
Jeg går selv rigtig meget i naturen, og elsker at være udenfor så meget jeg overhovedet kan komme afsted med. Mine to år i Canada blev brugt på at opleve den alsidige natur som landet har at byde på, samt at være en rollemodel for de to familier, og deres børn, hvor jeg har haft arbejde.
Derudover bruger jeg meget af min fritid på at læse og lave gymnastik.
Det er vigtigt for mig, at undervisningen forbliver sjov samt et såkaldt "Safespace" for eleverne. Dette samtidig med at eleven og jeg kan arbejde mod elevernes mål og deres top-potentiale.
Jeg har om nogle prøvet at få frataget glæden ved diverse fag, og jeg sætter stor ære i at puste glæden tilbage Ind i det Engelsk sprog specielt.