Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Eva-Sofie og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse, hvor jeg har studieretningen matematik og samfundsfag.
Jeg er en tålmodig og engageret person, som oprigtigt tror på, at skole kan være sjovt. Jeg mener, at alle fag kan blive spændende, hvis de bliver formidlet på den rigtige måde. Jeg er en af de heldige, der virkelig nyder at lære nyt, og jeg tror på, at man går i skole for at lære, ikke fordi man allerede skal kunne det hele på forhånd.
En stor portion af min fritid går med ridning, med mine to heste og staldarbejde da jeg bor på en gård. Derudover læser jeg meget for fornøjelsens skyld. Ellers bruger jeg tid sammen med mine venner, og selvfølgelig fylder gymnasiet også en stor del af min hverdag.
Jeg har tidligere undervist i ridning og har ofte hjulpet klassekammerater og andre elever med opgaver i forskellige fag. Jeg går meget op i ikke bare at give svaret, men i stedet hjælpe med at oprette en selvforståelse af stoffet, der kan være til gavn i fremtidige opgaver af samme kaliber.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg ved, hvor stor en forskel selv en smule hjælp kan gøre. Den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt kan ændre både ens faglige niveau og ens indstilling til et fag. Når man oplever, at noget, der før virkede uoverskueligt, pludselig giver mening, får man både en større forståelse, mere selvtillid og lyst til at lære. Det er netop den oplevelse, jeg gerne vil være med til at give andre elever.