Hej og velkommen til min underviserprofil!
Om mig:
Jeg er en engageret og energisk person, der elsker at dele viden og skabe motivation hos andre. For mig handler læring ikke kun om at huske stoffet, men om at forstå det gennem nysgerrighed. Jeg tror på, at man lærer bedst ved at stille spørgsmål, finde sammenhænge og hele tiden udforske, hvorfor tingene hænger sammen, som de gør.
Hobbyer og baggrund:
Jeg har altid været idérig og initiativrig. Gennem folkeskolen og gymnasiet har jeg startet forskellige projekter, bl.a. et firma, der solgte fodboldtrøjer, og et privat catering projekt. Jeg trives med at skabe og udvikle idéer, og jeg nyder at bruge min energi på at gøre en forskel for andre.
Som underviser:
Jeg skaber et trygt og motiverende læringsmiljø, hvor eleven føler sig set og hørt. Jeg tilpasser undervisningen til den enkelte og bruger spørgsmål og dialog til at vække interesse for emnet. For mig er den største belønning at se lyset tænde i øjnene på en elev, når noget pludselig giver mening. At være lektiehjælper giver mig mulighed for at bruge mine evner til at inspirere, motivere og hjælpe andre til at få succes med deres læring. Jeg kan godt lide at lave undervisningen som en test der hjælper med at huske eleven på hvad de har lært men også for at danne en vane med at test ikke er noget man skal være bange for.