Velkommen til min underviserprofil.
Jeg hedder Lærke, og jeg bor i Århus C, hvor jeg deler en lejlighed med min veninde.
Til hverdag læser jeg jura på på Aarhus universitet, hvor jeg snart afslutter mit 2. semester. Ved siden af mit studie arbejder jeg på et lager som studiemedarbejder, og i min fritid nyder jeg at bruge tid med mine venner og min familie.
Jeg sætter pris på en god foldboldkamp på stadion, er glad for selv at spille fodbold og bruger ellers tiden i motionscenteret.
Jeg er en glad, udadvendt og smilende person. Jeg er meget social og finder stor glæde ved at skabe nye relationer.
Ligeledes finder jeg stor glæde ved at kunne hjælpe og undervise andre på baggrund af diverse uddannelsesmæssige færdigheder, generelle kompetencer samt de erfaringer jeg har fået med fra min egen skolegang samt fra arbejde.
Jeg har gået 9 år i folkeskolen på Skæring Skole. Derefter 1 år på Vivild Idrætsefterskole og har afsluttet HHX i Risskov.
Efter gymnasiet tog jeg på en længere rejse, hvor jeg bl.a. besøgte USA, Fiji, New Zealand, Australien og Thailand.
På nuværende tidspunkt er jeg i fuld gang med min bachelor i jura på Aarhus Universitet.
Jeg er tålmodig og har stor forståelse for, at ikke alle fag er lige nemme.
Ift. undervisningen vil jeg derfor, som lektiehjælper, tage tingene i et tempo og på en sådan måde, at alle kan føle sig godt tilpas og tryg ved undervisningen.
Sammen finder vi ud af, hvordan du lærer bedst og hvilke ønsker du har til mig og din undervisning.
Jeg håber, at jeg kan være den hjælp, du har brug for.