Halløj!
Mit navn er Amalie og jeg læser til dagligt jura på 3. semester. Jeg bruger derfor meget af min tid på at læse, og skriver også mine egne litterære værker i fritiden. Endvidere nyder jeg at være social, så jeg prioriterer også at bruge tid på venner og familie. Jeg er en yderst nysgerrig person, så jeg nyder at lære nyt ligesom jeg nyder at lære fra mig.
Jeg er meget tålmodig anlagt, så jeg bruger gerne ti forskellige metoder hvis det er det der er nødvendigt. Jeg mener at læring varierer fra person til person, så det er lettest at lave et undervisningsforløb når man kender hinanden. Det er derfor vigtigt for mig at inddrage eleven i undervisningen, og anvende hans/hendes ideer til forløbet.
Jeg finder det givende og lærerigt at hjælpe andre fagligt, fordi det også udvikler min egen læring. Jeg har altid selv elsket at gå i skole, så det vil betyde meget for mig at give den lyst videre til nogen der måske ikke har den fordi de har nogle faglige vanskeligheder.
Jeg bruger en del af min fritid på at være tutor for et familiemedlem, hvormed jeg har øvelse i at lære fra mig og kendskab til forskellige metoder der kan anvendes.
Jeg glæder mig til at møde jer!