Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en ung, energisk og positiv dreng med et smil på læben. Min fritid bruger jeg på fodbold, padeltennis og musik, som alle giver mig glæde og energi.
Jeg har en evne til at forklare ting på en letforståelig måde – gerne ved at skære det ud i pap eller relatere til virkelige scenarier, så eleven får en klar og konkret forståelse for en given opgave.
Min motivation som lektiehjælper kommer fra ønsket om at have et meningsfuldt studiejob, hvor jeg kan skabe interesse og læringsglæde hos unge, der oplever udfordringer i skolen.
Jeg vil gerne bidrage til, at deres skolegang bliver lettere, mere overskuelig og fyldt med succesoplevelser.
Jeg ser meget frem til at møde dig!