Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Lilli, og som person er jeg rolig, nærværende og reflekterende. Jeg har været lærervikar i 1,5 år for 0.-6. klasse, hvor jeg har savnet den ro og nærvær, som 1:1 undervisning giver.
Jeg skaber god undervisning ved starte med en god relationsdannelse, hvor jeg ofte har hørt “mine” elever om, hvordan deres morgen er forløbet, for at zappe ind i deres humør, hvilket skaber en god forståelse af dem og eventuelle udfordringer den pågældende dag. Det samme vil jeg gøre brug af ved GoTutor, hvor den gode relation er mit ansvar, som underviser og ikke mindst som den voksne, der skal skabe kemi og fremme forståelse og læring hos eleven.
Min fritid bruger jeg med min hund, kæreste, veninder og familie. Jeg kan lide at læse, træne, vandre, lave mad, bage og at bruge meget tid ude i naturen.
Jeg har arbejdet som handicap-, børnehave-og vuggestuemedhjælper, inden jeg startede studie, hvor jeg nu begrænser mig til at være lærervikar, når studiet tillader det.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!