Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en nysgerrig og engageret pædagogstuderende med et stort hjerte for børn og unges trivsel og læring. Jeg bor i Herning og styrketræner i min fritid, elsker at nørde universet og interesserer mig for, hvordan mennesker udvikler sig både fagligt og personligt.
Som underviser er jeg tålmodig, lyttende og god til at møde børn og unge i øjenhøjde. Jeg tror på, at man lærer bedst i trygge rammer, hvor der er plads til fejl og undren. Jeg bruger gerne humor og kreativitet til at gøre undervisningen både lærerig og motiverende. Jeg har erfaring fra både skole og SFO gennem min praktik, hvor jeg har arbejdet med at skabe inkluderende aktiviteter, der styrker både fællesskab og faglighed.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at gøre en forskel – særligt for dem, der har brug for lidt ekstra støtte og en, der tror på dem. Jeg ved selv, hvor meget det betyder at have en, der hepper på én, og det vil jeg gerne være for andre :-)