Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en ung pige, som netop er løbet efter studentervognen og er blevet student på et STX-gymnasium (Ørestad Gymnasium). Min studieretning hed Global Society og fokuserede mest på samfundsfag og engelsk (A-niveau). Derudover var jeg især interesseret i mine sprogfag - engelsk, dansk og spansk, samt oldtidskundskab, religion, naturgeografi m.m.
Min passion for engelskfaget fik mig til at udforske mit niveau uden for skolen. Derfor tog jeg en prøve og fik et Cambridge certifikat på et C2-niveau.
Jeg kommer oprindeligt fra Bulgarien og boede der, indtil jeg var ni år. Dermed kan jeg tale og skrive flydende bulgarsk, dansk, engelsk og kan forstå og skrive meget spansk. Min baggrund gør også, at jeg har en forståelse for de udfordringer, som nogle tosprogede elever kan opleve. Jeg tror derfor, at jeg ville være en god hjælp og støtte.
Jeg er lige startet på en bacheloruddannelse på Københavns Universitet, som også fokuserer på sprog - nemlig Italiensk sprog og kultur. Jeg er glad for at kunne sige at jeg, på mit tidligere gymnasium, var mentor for flere elever. I den forbindelse har jeg været til foredrag, hvilket specifikt fokuserede på hvordan man takler elevernes problemer, og hvordan det er bedst muligt at hjælpe dem. Derfor er det ideelt for mig at være tutor. Jeg er en meget udadgående, smilende, hjælpsom og ikke mindst pligtopfyldende pige, som kan bekræftes af mine venner samt mine undervisere.
Vh Ana