Hej og velkommen til min underviserprofil!
Sådan er jeg som underviser:
Jeg lægger stor vægt på at møde eleven dér, hvor han eller hun er – både fagligt og menneskeligt. For mig handler god lektiehjælp ikke bare om at forklare det faglige, men også om at skabe motivation og give selvtillid.
Min tilgang er, at vi arbejder sammen i et tempo, der passer til eleven – og at vi får nogle små succeser undervejs, som giver lyst til at lære mere. Jeg tror på, at det skal føles rart at gå til lektiehjælp.
Mine kompetencer:
Jeg har været badminton og fodboldtræner i tre år og har undervist både børn og unge. Gennem dem har jeg lært, hvordan man forklarer ting på forskellige måder, og hvordan man bedst motiverer dem, man underviser. Jeg har taget trænerkurser og har derfor også noget erfaring med at planlægge undervisning og tage ansvar for andre.
Jeg er vant til at tilpasse mig forskellige behov og niveauer, og det vil jeg også bruge i lektiehjælpen.
Jeg vil gerne hjælpe elever, der har brug for ekstra støtte – også dem, der måske har det lidt svært i skolen. Jeg er god til at mærke, hvordan mennesker har det, og prøver altid at skabe en god stemning og et trygt rum omkring undervisningen.
Derfor er jeg lektiehjælper hos GoTutor:
Jeg vil gerne gøre en forskel for andre – og jeg synes, det er spændende at lære fra mig. Jeg vil også gerne bidrage til, at eleven måske får det lidt sjovere med skolearbejdet. Jeg kan godt lide at være den, der gør tingene lidt mere overskuelige og hjælper med at skabe overblik.
GoTutor har fokus på både faglighed og trivsel – og det passer godt til den måde, jeg gerne vil undervise på.
Hvem er jeg?
Jeg hedder Christian og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse i Ringe. Jeg spiller både badminton og fodbold i min fritid, og jeg kan godt lide at være aktiv og sammen med andre. Jeg er meget social, og mine venner og min familie siger tit, at jeg er god til at tale med alle slags mennesker.
Jeg er imødekommende, positiv og har altid en god portion humor med mig. Jeg gør mig umage med at skabe en god kontakt og tror på, at man lærer bedst, når man føler sig tryg og godt tilpas.