Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er et tålmodigt og empatisk menneske, der brænder for at hjælpe unge under uddannelse. Tysk og engelsk er mine fag, og jeg kan forklare grammatiske emner, så de bliver lette og forståelige. Vi kan lave taletræning, så du bliver tryg ved at sige noget på tysk og engelsk. Vi kan lave quizzer og øvelser, der gør det lettere for dig at huske gloser. Vi kan læse tekster fra din skole, så du bedre kan forstå dem og huske dem. I fællesskab finder vi ud af, hvad du har mest brug for hjælp til.
Tidligere har jeg undervist i tysk og engelsk på gymnasiet og VUC i en del år. Jeg er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Derudover har jeg i en del år arbejdet som studievejleder på HF og SPS-mentor for unge med diagnoser.
Nu glæder jeg mig til at gøre nytte som tutor, hvor jeg kan hjælpe og støtte mange elever på baggrund af mine kompetencer inden for sprog, grammatik, opgaveskrivning, eksamenstræning, vejledning, coaching og motiverende samtale.