Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en karismatisk, glad og rolig pige. Jeg yder altid mit bedste i de situationer jeg kommer ud for.
Mine hobbyer har altid været sprog. Jeg har både læst, skrevet og forstået engelsk siden 1. klasse, ved hjælp af bøger og videoer online. Jeg har også altid været ellevild med at læse. Jeg læste på 7. klasses niveau i 4. klasse, og 1.g niveau i 7. klasse. Gennem bøger fandt jeg min kærlighed til historie og samfundet.
Dog havde jeg længe problemer med at forstå metoderne, der blev brugt i undervisningen. Derfor lærte jeg mig selv den bedste metode, der virkede for mig, hvilket giver mig en god forståelse for at vi alle lærer forskelligt, og det handler om at finde den metode som er bedst for den enkelte.
Jeg er pædagogisk og forstående overfor forskelligheder i forhold til læring. Jeg er ikke en, der bare opgiver, hvis forståelsen svækker!
Jeg ved også godt hvor absurd det kan føles, at sidde med sine lektier foran sig i timevis. Hvor let det er at blive distraheret, når det bliver kedeligt. Derfor gør jeg det til en prioritet, at have det sjovt når man studerer. Ellers brænder man ud, og det kan vi ikke have!
Jeg er underviser hos GoTutor, da jeg tror på at jeg kan hjælpe mine elever med at finde den bedste metode til dem, før de brænder ud eller giver op.
Jeg ser frem til at møde dig!