Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Victoria. Til hverdag studerer jeg HF-enkeltfag på Frederiksberg VUC og STX, da jeg er i gang med at gøre mit studentereksamen færdig. Jeg gik 3 år på STX i Ringsted, men droppede ud af private årsager. Min plan er at efter HF-enkeltfag, skal jeg læse Jura på KU, da min drøm er at læse Kriminologi. Jeg er en kæmpe krimi fan.
Jeg er underviser gennem GoTutor, da det er et attraktivt studiejob, som passer ind de timer hvor jeg ikke er på skolebænken. Jeg har to nevøer på 9 år, som begge går i 3. klasse nu. Jeg har tit hjulpet dem med at lave lektier og holde dem i ro, og hjælper med at få dem til at forstå hvad de lære.
Jeg har også været mentor hos Red Barnet i telemarketing afdelingen. Her har jeg trænet folk på arbejdspladsen - gav feedback til dem, som var i træning, oplærte dem i vores it-systemer og lavede 'morgensamling' for at kickstarte arbejdsdagen. Derfor har jeg allerede erfaring med at undervise og coache andre.
Jeg vil altid gerne lære fra mig. Jeg har altid bedst erfaring med at lære andre, hvad jeg selv har lært. Det gør at jeg forstår det bedre selv, men giver mig også en glæde at se nogle som måske har det svære end andre til at forstå. Jeg har selv ADHD, så jeg ved selv hvor svært det kan være at koncentrere sig i skolen. Det ville have haft en betydning for mig, hvis jeg selv havde haft en underviser, da jeg tit havde brug for støtte i min læring. Dette er den største motivationsfaktor for at være underviser, og jeg glæder mig til at møde dig!