Hejsa og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Jonas og er en frisk og udadvendt person, som elsker alt, hvad der har med boldspil at gøre, især fodbold. Jeg er social og sætter stor pris på godt humør, teamwork og at være aktiv. Når jeg ikke spiller fodbold, bruger jeg en del tid på studiet, og ved siden af det træner jeg crossfit.
Som underviser er jeg afslappet og positiv. Det vigtigste for mig er at skabe en god stemning, hvor eleverne føler sig trygge og tør stille spørgsmål. Jeg sørger for at gøre undervisningen sjov og varieret, så det bliver nemmere at lære og forstå tingene.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg synes, det er super fedt at kunne hjælpe elever med at forstå ting, de synes er svære. Det giver mig virkelig meget glæde at se en elev udvikle sig og få mere selvtillid.
Jeg har fået solid undervisningserfaring gennem mit arbejde som skiinstruktør i Canada, hvor jeg underviste i seks måneder på alle niveauer – fra begyndere til øvede. Det har givet mig stærke formidlingsevner, tålmodighed og evnen til at tilpasse min undervisning til den enkelte.