Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en rolig person, der i sin fritid træner og ellers finder på nye aktiviteter at prøve med venner eller familie. Jeg har indtil videre blandt andet prøvet golf, svømning, paddeltennis, løbetræning og har også begivet mig ud i at have en stor samling af planter. Jeg går også meget op i motorsport og har også et motorcykelkørekort.
Mine tidligere erfaringer består i lektiehjælp for folkeskoleelever, da jeg selv gik i folkeskole og på gymnasiet. Jeg har yderligere været au pair i Canada i et år, hvor jeg også stod for hjemmeundervisning for 4 børn på forskellige klassetrin.
I gymnasiet gik jeg på HTX med linjen Teknologi A, Design C og Erhvervsøkonomi C, med Engelsk som tilføjet A-fag. Jeg har derefter taget en salgsuddannelse på Aarhus Business College.
Lige nu går jeg på Aarhus Universitet som jurastuderende på 2. semester. Jeg tager gerne i mod forløb både løbende under mine semestre, men også gerne i sommerferien.
Jeg tror på, at den bedste måde at få nogen til at lære, er ved at være tålmodig og lytte til deres behov. Hvis der er en person, der ikke forstår noget, er det min pligt som underviser at omformulere det, indtil de forstår det. Jeg tror også på, at børn får mest ud af undervisningen, når man taler til dem som ligemænd og ikke som børn.
Jeg er lektiehjælper fordi jeg ønsker at lære fra mig og forhåbentlig også lære noget af børnene/de unge. Jeg har tidligere fået stor glæde for at undervise børn og unge og, har erfaret at de kan lære mig lige så meget, som jeg kan dem.