Hej og velkommen til min profil!
Om mig:
Jeg hedder Anna og jeg blev student fra STX i 2025, og nu er jeg i gang med mit andet sabbatår. Jeg er en social person, som er god til at indgå i relationer med andre mennesker. Jeg elsker at lære nye mennesker at kende og sætter pris på en god snak. I min fritid er jeg meget aktiv og kan godt lide at bruge tid på forskellig sport. Jeg kan især godt lide fodbold og har også tidligere været fodboldtræner for nogle yngre piger. Derudover elsker jeg også at læse en god bog.
Min undervisning:
Jeg underviser i dansk og tysk og har valgt at blive lektiehjælper med håbet om at kunne være med til at gøre en forskel for andre. Jeg kan godt lide at lære fra mig og vil gerne være medvirkende til, at børn og unge kan føle sig mere selvsikre i skolen. For at skabe den bedste undervisning vil jeg som underviser have fokus på struktur og motivation, da jeg selv har erfaret, at dette er en vigtig del i det at lære nye ting. Jeg vil også have fokus på at lytte til den/dem jeg underviser og sørge for at de føler sig hørt, så undervisningen kan tilpasses til deres personlige behov.