Kære kommende elev og forældrene,
Mit navn er Rike og jeg er oprindeligt fra Flensborg i Tyskland. Siden 2016 har jeg boet i Danmark - først i København, men nu er jeg flyttet til den smukke landsby Klitmøller i Thy. I min fritid elsker jeg at surfe og være ude i naturen med mine venner. I København blev jeg uddannet bygningskonstruktør. De sidste 2 år har jeg arbejdet på Ranum Efterskole, hvor jeg har undervist i tysk, arkitektur, en del matematik, engelsk og surf. Samtidig var jeg kontaktlærer for en gruppe af 10 elever og deltog på mange af rejserne i hele verden.
Nu er jeg begyndt på et nyt online studie som pædagog, og derfor er GoTutor blevet det perfekte job for mig. Jeg kan stadig undervise, hvilket er min store passion og dejligt at det kan lade sig gøre samtidig med at jeg studerer. Som underviser er jeg tålmodig og løsningsorienteret. Min erfaring gør det nemt for mig at se hvor du står henne og hvad du har brug for, for at komme i mål.
Jeg glæder mig til at møde dig!