Jeg er en ung fyr, som lige har afsluttet mit 2. sabbatår. Jeg er lige flyttet til Odense med min kæreste for at læse Statskundskab på SDU. Ved siden af studiet er jeg fysisk aktiv med håndbold og styrke- og løbetræning, hvilket jeg ofte gør med min kæreste eller venner. I mine sabbatår var jeg lærervikar, hvor jeg nåede at undervise elever på klassetrin fra 1. -9. klasse. Desuden var jeg pædagogmedhjælper på mellemtrin og i indskolingen.
Som underviser har jeg haft succes med at se eleven i øjenhøjde og prøvet at forstå, hvad der ellers sker i deres liv. Jeg har en naturlig og oprigtig interesse for unge mennesker, og er generelt nysgerrig på, hvordan mennesker jeg omgiver mig med har det.
Jeg glæder mig til at lære fra mig og lære nye mennesker at kende.
Venlig hilsen
Elliot Hayton