Hej og velkommen til min undervisningsprofil!
Mit navn er Andrea, og jeg er lige nu i gang med en STX-uddannelse på Tårnby Gymnasium, hvor jeg efter sommerferien skal op i 2.g. Jeg har studieretningen biologi A og kemi B, som er to fag, jeg interesserer mig meget for.
I min hverdag kan jeg godt lide at være aktiv, bruge min krop og løber ofte ture. Jeg er også en meget social person, der er nysgerrig og opmærksom på andre mennesker. Jeg har i flere år i min fritid gået til dans og har også redet i mange år førhen. Nu bruger jeg det meste af min tid med mine venner og familie og på at gå i skole.
Mine yndlingsfag har altid været dansk og sprogfag, og jeg har altid rigtig godt kunnet lide at skrive og læse. Jeg har selv haft svært ved nogle fag i skolen, da jeg gik i folkeskole, hvor jeg selv havde en tutor. Jeg ved derfor godt, hvordan det kan føles at være udfordret og frustreret over et fag, man har svært ved. Derfor vil min undervisning altid foregå i elevens tempo, og jeg går op i, at det skal være sjovt og trygt at lære.
Jeg tilbyder undervisning i dansk og engelsk, som er to fag, jeg er rigtig glade for, og som jeg meget gerne vil hjælpe dig med at forbedre dig i og få mere selvsikkerhed indenfor. Som person er jeg meget nede på jorden og nærværende, og jeg lægger stor vægt på min relation til eleven.
Det er vigtigt for mig, at der i min undervisning er et godt læringsrum, hvor det er trygt at begå fejl, og hvor der ikke er nogle dumme spørgsmål. Læringen skal være motiverende og med til at skabe selvtillid hos eleven i det fag, de ønsker at forbedre sig i.
Jeg ser meget frem til at lære dig at kende og hjælpe dig med dansk og engelsk!