Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er som person meget positiv og god til at kigge på problemer på mange forskellige måder. Jeg prøver altid at holde mig positiv og gøre mit bedste for at motivere andre. Mine interesser ligger hen mod computer spil og rollespil (eks. Dungeons and Dragons).
Som underviser er jeg meget fleksibel, og prøver at se opgaverne fra elevens vinkel. Jeg ved at alle arbejder på forskellige måder, og i forskellige hastigheder. Jeg giver aldrig op på en elev, og prøver altid at hjælpe dem gennem opgaver de har problemer med, indtil de selv kan se løsningerne.
Jeg har en stærk passion for at lære fra mig, og for at hjælpe unge med at lære mere.
Jeg glæder mig til at møde dig!