Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en sød og dygtig pige, som går meget op i, at andre har det godt. Jeg elsker at hjælpe folk og føle mig nyttig og bliver altid glad af at lære fra mig. Jeg er også en tolerant og forstående person.
I fritiden elsker jeg at læse bøger og er mest fan af fantasy-genren. Jeg er også glad for at lave kreative ting såsom smykker, scrapbook m.m. Derudover spiller jeg tennis og danser, og jeg synes altid, at det er fedt at bevæge min krop, fx også når jeg går med min dejlige hund.
Til daglig har jeg lige taget orlov fra gymnasiet dvs. jeg har fri indtil sommerferien, hvorefter jeg starter færdiggør i 3.g. Dette skyldes, at jeg har haft svært ved at håndtere presset i skolen, fordi jeg har mange krav/forventninger til mig selv og derfor gerne vil præstere perfekt hele tiden, hvilket er urealistisk. Derfor forstår jeg godt, at man kan være frustreret over fag i skolen, og også at man kan være rigtig nervøs for at have et bestemt fag, fordi hvad hvis man siger noget forkert i timen? Det er noget, jeg kender fra mig selv og ved, hvordan man håndterer, så jeg kan ikke kun hjælpe med at blive dygtigere til faget, men også med at føle sig mere selvsikker i faget.
Jeg har studieretningen matematik A/ fysik A/ kemi A, hvilket betyder, at jeg interesserer mig mest for det matematiske og naturfaglige. Matematik er klart mit yndlingsfag. Jeg elsker at lære matematik, at tale om matematik og at lære fra mig i matematik. I forhold til naturfagene synes jeg, det er spændende at vide, hvorfor ting i hverdagen og i naturen foregår, som de gør.
I folkeskolen gik jeg på en international skole. Jeg gik dog på den danske afdeling, men det betød stadig, at jeg fik ekstra og bedre engelskundervisning end på "almindelige" grundskoler. Som sagt er jeg glad for at læse og gør det på både dansk og engelsk. Dette har hjulpet på mine færdigheder i begge fag - både hvad angår stavning, læseforståelse, fortolkning osv.
At være lektiehjælper er jeg meget glad for, da jeg holder min viden ved lige, imens jeg har orlov, men også fordi jeg har gjort mig overvejelser om at blive skolelærer, da jeg er så glad for at hjælpe folk med at blive bedre til noget, de kæmper hårdt.
Jeg er god til at tale med folk i øjenhøjde og skabe et trygt rum, så det er nemmere for dem at lære. At se folk forstå et emne og at vide, at det var til min hjælp, der var med til at skubbe dem i den rigtige retning er noget, der gør mig helt varm indeni.
Jeg glæder mig til at møde jer!