Hej og velkommen til min underviserprofil
Jeg hedder Sylvester, og jeg er en udadvendt og åben fyr, som elsker at være aktiv og social. I min fritid spiller jeg både musik og håndbold, og det har lært mig meget om samarbejde, disciplin og at arbejde målrettet. Jeg trives i fællesskaber, hvor man støtter hinanden og udvikler sig sammen.
Jeg er meget tålmodig. Jeg har erfaring med at undervise og hjælpe andre, og jeg lægger stor vægt på at skabe en tryg og positiv atmosfære, hvor der er plads til at lære i eget tempo. Da jeg selv er vokset op med ADHD, har jeg en naturlig forståelse for, hvordan man bedst støtter og motiverer børn og unge, der har brug for lidt ekstra struktur, ro og opmuntring.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig dette arbejde, fordi jeg bliver motiveret af at se børn og unge udvikle sig, få mere selvtillid og blive stærkere fagligt. Det betyder meget for mig at kunne bidrage til, at de får en bedre oplevelse med skole og lektier, og at jeg kan være med til at styrke deres kompetencer både fagligt og personligt.
Jeg ser frem til at møde dig!