Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en udadvendt person, der er igang med at læse til lærer i Hillerød. En af mine interesser er at spille badminton, hvor jeg er hjælpetræner. En anden interesse er at læse en rigtig god bog.
Jeg har valgt at læse til lærer, da jeg synes det er spændende og udfordrende, men på en god måde. Når jeg underviser, prøver jeg så vidt muligt at få eleverne til at tænke selv, ved at de skal prøve sig frem, men der kommer vejledning i opgaverne der bliver givet.
For mig er det vigtigt at eleverne finder det sjovt at lære noget, så man ikke kun skal sidde og kigge i en bog, men også komme op og bevæge sig, men stadigvæk lære noget.
På mit studie har jeg som hovedfag matematik, og jeg skal have historie og geografi som linjefag, når jeg kommer længere i uddannelsen.
Jeg har meget kendskab til ordblindhed og kender til talblindhed, da jeg selv er ordblind og talblind. Men med hjælp fra mine hjælpemidler kan jeg tage uddannelse, uden alt for mange udfordringer.
Jeg er lektiehjælper hos GoTotur, da det passer lige ind i min uddannelse. Som lektiehjælper kan jeg udfordre mig selv og udvikle min undervisning.