Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Chris og jeg bor pt. i Oviedo, Spanien!
Jeg blev uddannet pædagog i 2020 og har siden da arbejdet 5 år på en alm. folkeskole i Odsherred, som klassepædagog både i indskoling, mellemtrin og udskoling (flest år i udskoling), samt i SFO og klubtilbud.
I starten af 2025 flyttede jeg til Molde, Norge sammen med min kæreste, som spiller professionel fodbold. I starten af 2026 skrev hun under med en klub her i Spanien, så nu bor vi her, inden turen går tilbage til Danmark :-)
Selv er jeg også sportsperson, som har dyrket mange forskellige sportsgrene hele mit liv, blandt andet fodbold, badminton, basketball, men mest af alt håndbold, som jeg har spillet det meste af mit liv på divisions niveau. Jeg elsker foreningsmiljøet.
Derudover elsker jeg også at være aktiv og konkurrere i alt - lige fra at lægge arm, til en musikquiz eller tegne konkurrence, til hvem der kan ramme en skraldespand med en papirkugle.
Jeg er også lidt af en nørd, der godt kan lide at game (WoW, fortnite, CoD, Hots, you name it), og fordybe mig i en fantasy verden gennem brætspil eller film og tv. Det hele er altid sjovest når man gør det sammen med nogle man har det sjovt med.
Som pædagog på en folkeskole har jeg erfaring med at hjælpe de elever der nogen gange har et særligt behov eller brug for en ekstra støttende hånd. Om det drejer sig om lektiehjælp, sociale kompetencer eller bare en at snakke med, så står jeg klar.
Jeg prøver at finde løsninger og metoder der passer til netop dig.
Hos mig får du en voksen der bruger tid på at lære dig at kende. Jeg vil gerne høre hvad du har at sige og jeg vil forstå dig.
Jeg er sjov og humoristisk og jeg elsker at fjolle - men samtidig forstår jeg når det er tid til at være seriøs, og jeg forstår at lytte hvis man har noget på hjertet.
Jeg glæder mig til at lære dig at kende!