Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Gustav og jeg er tutor med speciale i matematik og naturfag. Jeg underviser hos GoTutor, fordi jeg er interesseret i læring og oprigtigt er glad for naturfag og matematik. Jeg er netop blevet færdig med min bachelorgrad i matematik, og nu overvejer jeg at skifte over i en mere undervisningsorienteret retning som gymnasielærer. Derfor gav det god mening at blive tutor, hvor jeg kan hjælpe til hos eleven og samtidigt finpudse mine formidlingsevner.
Jeg er social, bor på kollegie og har mange forskellige interesser, heriblandt skak, klatring, matematik og badminton.
Min lillebror er startet i gymnasiet, så jeg hjælper ham ofte med lektier og tests. Når jeg underviser, har jeg en lyttende og åben tilgang, da jeg mener, at det er vigtigt, at eleven opbygger sin egen forståelse for emnet.Særligt når der er tale om naturfag, da emner som matematik ellers hurtigt kan virke som uforståelig udenadslære.
Jeg har massere af gåpåmod og glæder mig til at begynde med selv at lære og at lære fra mig.
Håber at høre fra jer!