Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Elina. Oprindeligt kommer jeg fra Schweiz, og mit modersmål er tysk. Fra sommeren 2022 til sommeren 2023 var jeg udvekslingsstudent i Danmark, hvor jeg lærte at forstå, tale, læse og skrive fyldende dansk. I sommers afsluttede jeg gymnasiet i Schweiz og flyttede til Danmark, hvor jeg nu arbejder som omsorgsmedhjælper. Da jeg gik i gymnasiet, fulgte jeg studieretningen pædagogik, psykologi og filosofi. Her lærte jeg blandt andet meget om menneskers udvikling og læring, som jeg kan gøre brug af, når jeg er lektiehjælper.
I min fritid kan man ofte finde mig på håndboldbanen, både som spiller og som træner for klubbens U13-hold. Som person er jeg omgængelig, engageret og optimistisk. Jeg brænder for at være sammen med andre og er altid klar til at hjælpe, når der er brug for det.
Jeg har altid været meget glad for at gå i skole. Jeg har valgt at blive lektiehjælper, fordi jeg gerne vil bruge mine egne styrker til at støtte elever, der har brug for lidt ekstra hjælp. Jeg kan tilbyde støtte i mange forskellige fag, fra sprogfag over naturvidenskabelige fag til musik, psykologi og filosofi.
Som lektiehjælper lægger jeg stor vægt på tålmodighed og vedholdenhed. Jeg tror på, at der findes en løsning på alt, nogle gange kræver det bare lidt kreativitet at finde den. Desuden synes jeg, det er vigtigt, at læringen foregår i et motiverende og opmuntrende miljø, så den forbindes med succes og gode oplevelser i stedet for pres og nederlag.