Jeg er en ung dreng, som går på Rysensteen Gymnasium. Jeg bor på Østerbro med mine forældre og tre søskende. Jeg har altid hjulpet mine små søskende med deres lektier, som har resulteret i forbedrede karakterer og større selvtillid i skolen. Desuden har det styrket mine egne evner som underviser, og gjort mig godt rustet som tutor. Jeg er pligtopfyldende og har aldrig misset en aflevering. Jeg er socialt stærk og kan hurtigt opbygge gode relationer, hvilket kan forbedre undervisningens effektivitet. Fagligt har jeg altid haft let ved at forstå de forskellige fag i skolen, hvilket har resulteret i et højt gennemsnit gennem både folkeskolen og 1.g. Matematik er dog min spidskompetence, og det er det fag, jeg har størst erfaring og ekspertise i.
Jeg er motiveret af at hjælpe andre med at nå deres fulde potentiale og se dem opnå deres akademiske mål. Som tutor vil jeg bruge en elevcentreret tilgang og forsøge at gøre læringen sjov, men også effektiv. Jeg er tålmodig og elsker at se elever lyse op, når de forstår noget nyt.
Jeg er tilgængelig efter skoletid samt i weekenderne, og jeg tilbyder både online og personlig undervisning.
Luca