Jeg er en imødekommende, omsorgsfuld og struktureret kvinde, der er lektiehjælper, fordi jeg ønsker at hjælpe og vejlede så godt jeg kan, med de kompetencer jeg besidder. Jeg elsker at arbejde med mennesker, og i relationen med andre forstår jeg min position som ligeværdig den andens, jeg sætter pris på god atmosfære og godt humør. I jobbet som lektiehjælper håber jeg at kunne bidrage med høj arbejdsmoral og godt humør.
Undervisningsform og erfaring:
Jeg har arbejdet i diverse dagtilbud, og arbejder fortsat som fast vikar på en privatskole og deres tilhørende SFO, hvor jeg har været i 5 år. Jeg har i løbet af denne periode været fastansat i 8 måneder, som støtte for dreng med ADHD og senere fast støtte for en mentalt underudviklet dreng. Gennem erfaring med undervisning og pædagogisk vejledning af børn og unge mellem 5-16 år har jeg et godt udgangspunkt for, hvordan jeg kan vejlede og hjælpe en person, som er udfordret fagligt eller personligt. Når jeg underviser børn er det centralt for mig at lære den enkelte at kende, lytte og støtte i, hvad der måtte være passende. I forlængelse af min undervisnings- og pædagogiske erfaring har jeg ligeledes undervist børn og voksne i gymnastik i 8 år. Dette har givet mig erfaring med undervisning, formidling og samarbejde med mange forskellige mennesker.
Lidt om mig:
Jeg har lige afsluttet min bachelor i antropologi på Aarhus universitet. Jeg nyder at danse og lave gymnastik, og at udfolde min kreative side gennem syning, tegning eller maling.
Det vil glæde mig at kunne vejlede og hjælpe en elev, og jeg håber at mine kompetencer kommer mig til gode.