Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en smilende, rolig og ansvarsbevidst lærerstuderende på mit sidste semester, hvor jeg har linjefagene matematik, natur og teknologi samt håndværk og design.
Som underviser er det vigtigt for mig, at undervisningen foregår i et stille og roligt tempo, så jeg sikrer, at der skabes en reel forståelse for emnet. Jeg har en undersøgende og anerkendende tilgang til undervisning og tager altid udgangspunkt i, hvor eleven er her og nu. Samtidig lægger jeg vægt på at skabe en tryg og hyggelig ramme, hvor eleven føler sig godt tilpas.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at hjælpe elever og skabe en positiv oplevelse med skolearbejdet. Det motiverer mig at give eleverne succesoplevelser, der styrker deres faglige selvtillid og lyst til at lære.
I min fritid nyder jeg at være kreativ og arbejde med diverse projekter. Desuden nyder jeg at løbe eller dyrke anden form for motion