Hej, jeg hedder Petra, og jeg brænder for at undervise. Som person er jeg frisk, omsorgsfuld og tålmodig. At være omsorgsfuld og tålmodig er noget, jeg især har lært hjemmefra, hvor jeg er den midterste i en flok på 5.
Jeg har altid hjulpet mine yngre søstre med lektielæsningen, og derfor synes jeg, det var oplagt at blive tutor for GoTutor. Jeg elsker at lære fra mig, så der opleves fremgang i et måske udfordrende fag. Det vigtigste i min undervisning er at skabe en god oplevelse med et svært fag.
Endvidere lægger jeg et stort fokus på at min elev forstår processen og arbejdsgangen. Målet for undervisningen er netop, at eleven selv kommer frem til en forståelse af arbejdsgangen. Dermed lærer han/hun, hvordan de skal gå til den slags opgaver næste gang. Min funktion er altså ikke at give svarene, men derimod at lave lektierne i et samarbejde.
Det er netop det, jeg synes er noget af det vigtigste ved undervisningen, nemlig at arbejdsgangen er i fokus. Desuden at der er et trygt læringsmiljø opbygget på et fundament af en god relation mellem eleven og jeg. En god relation ser jeg som essentiel at skabe. Den skal skabes med en ambition om, at det skal være sjovt at lære, eleven skal i tale og der skal være plads til fejl. Konkret skal denne skabes med en venskabelig atmosfære og nysgerrighed på min elev og hans/hendes tanker og interesser.
Tidligere har jeg arbejdet med en multihandicappet dreng. I arbejdet fik jeg styrket min omsorgsfulde og opmærksomme side. Her var jeg især opmærksom på at aflæse kropssprog og adfærd. Hvilket har gjort mig bedre til at gennemskue, hvordan jeg skal håndtere forskellige individer, kommunikere og motivere.
I min fritid er jeg sammen med venner og familie. Desuden elsker jeg sport, og har gennem hele min barndom dyrket en masse forskellige sportsgrene. Nu spiller jeg håndbold, og en af de ting jeg virkelig godt kan lide ved det, er at indgå i et fællesskab og tage nederlag såvel som sejre sammen.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg elsker at lære fra mig og hjælpe, så du oplever fremgang i et måske udfordrende fag.