Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en ung kvinde, der er startet på læreruddannelsen i efteråret 2024. I skrivende stund går jeg på 2. semester, hvor jeg er igang med dansk 1-6. klasse som mit første undervisningsfag.
Jeg har haft massere af erfaring med at lære fra mig da jeg både har været lærervikar og håndboldtræner for U6-8 mix hold.
I mit arbejde som lærervikar var mit mål at få skabt en god relation mellem den enkelte elev og jeg, hvori vi indgår et samarbejde. For mig er det vigtigt læringen sker fra børnenes perspektiv og børnenes eget tempo. Jeg forholder mig til børnene og prøver at lave undervisning, der er baseret på playful learning. Det skal være sjovt at lære. Jeg brænder for at se børnene få en succesoplevelse og gå fra timen med en rankere ryg.
Derudover er jeg meget udadvendt og kan rigtig godt lide at være iblandt andre mennesker. I min fritid kan jeg godt lide at bage og gå en god lang tur med min familie eller mine venner.