Jeg har altid elsket at lære nye ting, og lige så meget holder jeg af at selv lære fra mig.
For mig har det altid været helt afgørende at have lærere, der oprigtigt finder deres fag super spændende, da engagement eller mangel på samme smitter af. Jeg tror på at den bedste læring ikke sker i bestræbelse på en bestemt karakter, men sker igennem faglig dialog og interesse. Det er naturligvis ikke fordi jeg forventer man som lektiehjælper kan ændre et 'hadefag' til et yndlingsfag, men jeg tror på at man ved at ændre perspektiver og læringsmetoder, kan få alt serveret på en interessant måde der kan vække en elevs indre motivation.
Jeg tror at gentagelser og 'fejl' ofte er det en lærerig dialog bygger på og det er derfor en hel afgørende del af læringsprocessen. Jeg tror heller ikke man som underviser, skal være bange for 'at gå ud af en tangent' og dermed 'miste fokus' da det ofte vil udvide elevens forståelse for faget. Personligt er min fascination af fysik som fag i stor grad knyttet til det vi lærte uden for pensum, da det desværre ofte er der det bliver rigtigt spændende. At vi i ny og næ, lærte lidt om partikelacceleratorer og exoplaneter var det, der satte vores mere banale emner i et større perspektiv. Jeg vil gerne give glæden ved mine fag videre.
Personligt er jeg meget nede på jorden, udadvendt og positiv. Jeg er vant til at arbejde ansvarsbevidst, tålmodig og pædagogisk.
Min hverdag er meget fleksibel, dog fylder træning meget for mig da jeg kører landevejscykling på eliteplan, dette kan dog altid tilpasses i forhold til øvrige planer. Derudover kan jeg godt lide at være social og har mange forskellige kreative projekter.