Mit navn er Magdalena, og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse, hvor jeg har studieretningen Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B. Dertil har jeg valgt at hæve kemi fra B niveau til A niveau.
Jeg er født i Polen, og flyttede til Danmark med mine forældre, da jeg var 2 år gammel. Som person er jeg åben, strukturet og engageret - men jeg elsker også at være kreativ (bl.a. at male og lave ler dekorationer). Som underviser er det vigtigt for mig at tage udgangspunkt i elevens individuelle behov og niveau. Ifølge mig er tryghed og tålmodighed essentielt for læringsprocessen. Jeg ville derfor skabe et rum, hvor der er plads til alle spørgsmål, da der ikke findes dumme spørgsmål. Dertil vil jeg lave en plan sammen med eleven, om de områder som er svære indenfor faget/fagene.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for børn og unge, som syntes at skole er svært. Det, der gør mig virkelig motiveret er, at hjælpe andre og give dem succesoplevelser i skolen.