Hejsa!
Mit navn er Emilie, velkommen til min undervisningsprofil.
Jeg er en imødekommende og omsorgsfuld pige, som elsker at møde nye mennesker. Jeg er vant til at undervise børn i svømning og har deraf gjort mig noget erfaring. I min fritid nyder jeg at dyrke sport, lave mad og tilbringe tid med min familie og venner.
Jeg færdiggjorde en STX uddannelse på Støvring gymnasium sommeren 2023, og afholder på nuværende tidspunkt sabbatår. I gymnasiet havde jeg linjefagene samfundsfag A og engelsk A.
Som underviser er jeg pædagogisk og empatisk, og ønsker at skabe et trygt læringsmiljø for barnet, hvor de ikke er bange for at begå fejl eller svare forkert, men derimod nysgerrig efter at lære mere, og blive bedre.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil hjælpe børn og unge med at lære og give dem glæde ved undervisningen. Jeg håber på at kunne forbedre og styrke deres evner indenfor det givne fag, samtidig med at vi har det sjovt til undervisningen.