Velkommen til min profil!
Mit navn er Sofie, og jeg holder på nuværende tidspunkt sabbatår efter at have afsluttet en STX-udannelse. Til daglig arbejder jeg som lærervikar på en folkeskole, underviser børn og unge i gymnastik og dyrker også selv gymnastik. Jeg holder meget af at være social sammen med venner og familie, og så elsker jeg at være kreativ med blandt andet at sy og hækle.
Som underviser er jeg engageret, tålmodig og ansvarsbevidst, og forstår vigtigheden af, at alle lærer forskelligt. Derfor har motivation og udvikling hos eleven høj prioritet, og det er vigtigt for mig at vise, at man sagtens kan have det sjovt, mens man lærer, og stadig opnå sine mål. Derfor forsøger jeg at gøre undervisningen både kreativ, varieret og lærerig.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg brænder for at skabe et trygt læringsmiljø, hvor eleven kan udvikle sig og få en masse succesoplevelser, der kan styrke selvtilliden og give gode erfaringer og redskaber fremover. Det motiverer mig at se andre udvikle sig og lykkes med de mål, de sætter sig, og jeg vil derfor gerne give en masse af mine egne erfaringer videre som lektiehjælper.
Jeg glæder mig til at møde dig!