Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Jakob. Jeg er ret optaget af det danske sprog, som jeg gerne vil lære fra mig - særligt hvis jeg kan bidrage til den sproglige forståelse hos unge, som kæmper med det. Jeg taler både engelsk (UK, tidligere arbejdssprog, proficiency) og svensk. Jeg har desuden et godt kendskab til fransk og tysk (dog ikke til undervisningsbrug).
Via mit job i Skatteministeriet har jeg et godt indblik i en del samfundsforhold, herunder samfunds- og privatøkonomi. Kender desuden en del til EU, og har brugt en del tid i Bruxelles.
Jeg har modtaget undervisningsuddannelse i både Forsvaret og Skatteministeriet, og har opnået erfaring gennem intern undervisning i 30 år, bl a nyansatte, unge mennesker.
Min datter blev student i 2024, og hende har jeg jo fulgt op gennem hendes skoletid og dermed også stiftet bekendtskab med de lektier hun har haft i sin skoletid. Jeg er selv matematisk-fysisk student, har en navigationsuddannelse og er uddannet indenfor told-moms-skattelovgivningen med fokus på regnskab og kontrol samt intern revision.
Som person er jeg rolig og tålmodig, arbejder metodisk og prøver altid at forklare/uddybe på anden vis end at gentage.
Jeg er ikke længere fuldtidsarbejdende, og bruger bl a tid på frivilligt arbejde i en tennisklub.