Velkommen til min profil!
Jeg hedder Mia og læser en bachelor i dansk på Aarhus Universitet med tilvalg i Psykologi. Min helt store drøm er nemlig at blive underviser, når jeg engang er færdig med at studere. I min fritid er jeg sammen med veninder og familie, og så kan jeg godt lide at løbe en tur og være aktiv.
Jeg tror på, at god undervisning handler om at se det enkelte barn: hvad der motiverer dem, og hvad der måske føles svært eller uoverskueligt. For mig er det vigtigt at møde alle dér, hvor de er, og forklare tingene på en måde, der giver mening for den enkelte. Jeg har selv haft stor gevinst ved at få tingene ned på et helt lavpraktisk niveau, for derefter at kunne bruge det i teori og praksis.
Min personlige grund til, at jeg er lektiehjælper er, at jeg gerne vil hjælpe børn og unge, der har brug for lidt ekstra støtte fagligt – og som måske bare mangler at opdage, at de sagtens kan. Nogle gange handler det blot om at finde den rigtige tilgang – for det er ikke altid den 'normale' eller mest brugte forklaring, der fungerer bedst for alle.