Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Lea og jeg er lige gået igang med en kandidat i Fysik og Teknologi på DTU. Jeg har altid været glad for at gå i skole, og jeg har særligt været glad for fag som matematik og fysik. Derfor kunne jeg godt tænke mig at prøve kræfter med også at lære fra mig i de fag, som jeg er stærkest i. Personligt synes jeg, at den bedste måde at lære noget nyt på, særligt inden for fysik og matematik, er ved at se billeder og grafer og selv kunne genskabe dem. For mig er det med til at give en mere intuitiv forståelse for fagene, hvilket er en stor hjælp, når man skal løse opgaver eller prøve at forstå nye felter inden for faget.