Mit navn er Astrid, og jeg går i 1.g på Tornbjerg Gymnasium. Jeg studerer musik og engelsk og har altid haft meget let ved at gå i skole. Af den grund har det ofte været mig, der har hjulpet mine venner med opgaver, de havde svært ved. Jeg har derfor altid trænet mine færdigheder til at lære fra mig. Det er vigtigt for mig at give min elev de bedste muligheder for at klare sig godt i skolen. Jeg vil bruge den erfaring, jeg har fra altid at hjælpe andre i skolen, til at blive ved med at hjælpe andre og deres udvikling.
Som underviser har jeg meget fokus på at forklare ting gennem eksempler, som eleven kan relatere til og se for sig. En underviser bør altid have fokus på den enkelte elev og dennes behov. Nogle elever har mere brug for et skub i den rigtige retning, mens andre skal tages mere i hånden og guides gennem opgaver. Jeg vil altid have fokus på forståelse frem for at lære ting udenad. Derudover vil jeg enormt gerne fremme elevens selvtillid og vise dem, at det er okay at lave fejl. Jeg vil være opmuntrende og lære eleven metoder, der klæder dem på til at lære af deres fejl i stedet for at få dårligere selvtillid af dem.
Jeg elsker at lære fra mig og vil glæde mig til at hjælpe andre godt på vej med deres skole!
Til hverdag spiller jeg violin, og derudover bruger jeg en masse tid på lektier, mine venner, min familie, min kæreste og min kanin.