Hej og velkommen til min underviserprofil!
Lidt om mig professionelt:
Jeg hedder Martin og er folkeskolelærer. Jeg har Engelsk, Geografi og historie som mine linjefag. Jeg blev færdiguddannet i sommeren 2024.
Som lærer har jeg en særlig interesse for at hjælpe den enkelte elev med at opnå sit fulde potentiale. Jeg har selv oplevet det at en lærer tager forbehold for netop mine forudsætninger, og hvordan det er med til motivere til læring. Netop denne personlige interesse motiverede mig til selv at blive lærer.
Samtidig er læring et sammenspil mellem læreren og eleven, og det er derfor også vigtigt for mig at indholdet, metoden og målene for undervisningen er noget der bliver formet i sammenspil med mine elever.
Personlige interesser:
På et personligt plan er det at rejse en stor del af mit liv og har tilbragt længere perioder i udlandet, herunder i Namibia. Jeg ser stor værdi i at møde nye mennesker og kulturer, da det beriger mit perspektiv og giver mig livserfaring, som jeg også kan bruge i mit arbejde som lærer.
I min fritid holder jeg af at være aktiv, blandt andet gennem træning og udendørsliv. Det har altid været en vigtig del af mit liv og giver mig energi og overskud i hverdagen
Lidt om min personlighed:
Jeg får tit at vide at jeg er en meget rolig person, og jeg ser mig selv som ret tålmodig. Dette mener jeg også er to af mine største styrker som lærer, da jeg ikke er hurtig til at give op eller at blive frustreret hvis tingene måske ikke går helt som planlagt, og samtidigt kan jeg også hjælpe andre med at have den samme tilgang til mulige udfordringer der måtte opstå.