Jeg har undervist i folkeskolen i matematik og natur/teknologi i 18 år. Inden da arbejdede jeg som børnesygeplejerske. Jeg oplever, at flere og flere børn ikke helt får den hjælp, der kan være brug for i deres faglige udvikling. Jeg håber, at jeg med min ro og i en-til-en-situationer vil kunne bidrage til, at disse børn får motivationen og glæden tilbage ved matematik.
Jeg håber selvfølgelig også, at de bliver dygtigere, når jeg har hjulpet dem på vej.
Min pædagogiske værktøjskasse er stor, og jeg har tidligere arbejdet med TIM (Tidlig Indsats i Matematikken). Jeg bruger gerne forskellige konkrete materialer i min undervisning, da jeg oplever fra min hverdag, at det bidrager positivt til forståelsen af matematik.