Hej og velkommen til,
Jeg hedder Johanne. Til hverdag læser jeg til lærer i Aarhus. Jeg startede på læreruddannelsen i sommeren 2023 og har valgt fagene dansk, matematik og specialpædagogik.
Som underviser er jeg engageret i mine elever og ønsker at motivere eleven bedst muligt. Det er vigtigt for mig at se eleven i øjenhøjde for at kunne skabe en god relation og faglig udvikling.
Hos GoTutor har jeg bestået et kursus som Ordblindetutor, og jeg er derfor både interesseret i og kvalificeret til at være lektiehjælper for ordblinde elever.
Jeg har tidligere arbejdet som lærervikar på en friskole og derudover været ansat på en specialskole for børn med indlæringsvanskeligheder, autisme og/eller ADHD. På friskolen fik jeg vikartimer på alle klassetrin og havde ansvaret for engelskundervisningen i 2., 6. og 8. klasse. På specialskolen havde jeg ofte "en til en" undervisning, hvor min relation til eleven var afgørende for elevens udvikling, og undervisningen blev tilrettelagt efter den enkelte elev.
Derudover har jeg været volontør på et børnehjem for gadebørn i Tanzania i 4 måneder. Her underviste jeg og lavede aktiviteter for børn, der var udfordrede både fagligt og socialt og havde haft en svær opvækst.
Min interesse for undervisning og læring er grunden til, at jeg er underviser hos GoTutor. Jeg synes, det er spændende og meningsfuldt at hjælpe elever med at udvikle sig og blive stærkere fagligt.
I min fritid er jeg vild med at spille badminton, men jeg værdsætter også at bruge tid med venner og familie eller strikke en sweater til de kolde vintermåneder. Jeg er et positivt og tålmodigt menneske, som ønsker at møde mennesker der, hvor de er.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev - måske er det dig, eller dit barn?